Focaccia

Ingredienser til ca. 14 focacciastykker eller 1 stor focaccia
Dejen kan med fordel køres på røremaskine
50 g havregryn
100 g fuldkorns Manitobahvedemel
850 g fintsigtet hvedemel
20-30 g gær
30 g sukker
18 g salt
50 g god oliven- eller smagsneutral olie
750 g vand
 
Sådan gør du:

Hæld vand og gær i røreskålen, tilsæt tørre ingredienser, undtaget salt. Rør dejen sammen. Tilsæt nu salt og olie og rør dejen færdig. Hæver til dobbelt størrelse under viskestykke.

Del dejen i ca. 14 stykker (à 130 g) og fold dem forsigtigt til runde boller. Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir. Fugt fingrene let med olie og tryk forsigtigt bollerne flade. Drys med f.eks. timian, rosmarin eller flagesalt og lad bollerne efterhæve til næsten dobbelt størrelse.

Du kan også lægge hele den hævede dej i en bradepande (beklædt med bagepapir). Tryk forsigtigt huller i dejen, drys med olie, salt og timian – bages ved 200 grader i ca. 25-30 min. Afkøles på rist.

Focacciastykkerne bages ved 200 grader i ca. 20 min. til de er smukt gyldne. Afkøles på rist.

Velbekomme!

Flere opskrifter med vores stenkværnede mel
 
Hver fredag - sommer og vinter - er det muligt at købe friskbagte fuldkornsrugbrød, lyse brød, flere slags boller og kager - altsammen bagt på det stenkværnede Frydendalmel. Focacciastykkerne her er en sikker favorit i Møllens Brødudsalg.
​Om sommeren kan du nyde en kop kaffe med kage på plænen - om vinteren må du "nøjes" med at tage dit nybagte bagværk med hjem. Møllens Kaffestue og Brødudsalg ligger ikke langt fra Frydendal på Als. Læs mere om vore åbningstider her.