Frydendals grove hvedeboller

Ingredienser til ca. 12 boller:
150 g fuldkorns hvedemel
350 g fint sigtet hvedemel
Ca. 3 ½ dl vand
10 g øko.gær
10 g fint salt
Til pensling:
1 æg
1 spsk. vand
 
Sådan gør du:

De to meltyper blandes grundigt, hvorefter gæren smuldres fint i melet, de øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt igennem, til den er glat og elastisk. Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.

Skrab dejen ud på et meldrysset bord, del og form den til boller, som efterhæver til næsten dobbelt størrelse på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pisk æg og vand sammen og pensel bollerne med blandingen, inden de sættes i den forvarmede ovn. Drys evt. med lidt fuldkornsmel.

Du kan også blot stikke dejen ud til 24 stykker og drysse f.eks. blandede frø og kerner direkte på dejen.
 
Bagetid:

Ca. 15-18 minutter ved 220 grader.

Velbekomme!

Flere opskrifter med vores stenkværnede mel