Fuldkornskiks

Ingredienser til grundblanding
75 g stenkværnet fuldkorns rugmel
75 g stenkværnet fuldkorns speltmel
1/4 tsk øko.bagepulver
1/2 tsk lyst rørsukker
1/2 tsk fint salt
50 g (1/2 dl) vand
30 g smør i tern
25 g olivenolie
 
med parmesan:

tilsæt 25 g friskrevet, fintrevet parmesan til grundblandingen.
 
med rød pesto:

NB! udelad grundblandingens smør og olie og tilsæt i stedet følgende:
25 g smør i tern
10 g olivenolie
40 g rød pesto - hjemmelavet eller god øko-købe-pesto!
 
Sådan gør du:

De tørre ingredienser blandes og smørret smuldres i. “Våde” ingredienser tilsættes, dejen æltes hurtigt sammen, samles og formes til en tyk firkant.
 
Lad dejen hvile ca. 15 min. i skålen - eller på køl hvis der er varmt i køkkenet. Herefter rulles dejen ud til ca. 2 mm tykkelse og skæres til kiks med en pizzaskærer (firkanter eller rhombeform efter smag).
 
Kiksene lægges på bageplader beklædt med bagepapir og prikkes afslutningsvis med en gaffel.
Bages ved 220℃, almindelig varme, i 7-10 min alt efter tykkelse. NB! Parmesankiksene bliver hurtigere færdige end pestokiksene!!
Afkøles på rist og opbevares i lufttætte beholdere. Lang holdbarhed.

Velbekomme!
 
Tip:
Kiksene må ikke være bløde når de kommer ud af ovnen, men heller ikke brændte i kanten.

Flere opskrifter med vores stenkværnede mel